Overblik
Behandlingsprisoverslag kan bruges til at kommunikere behandlingsomkostninger til dyreejere, før procedurer påbegyndes, eller når der er behov for yderligere behandlinger under et længere hospitalsophold. Behandlingsprisoverslag kan nemt ændres til fakturavarer.
Bemærk: Den nye konsultationsside rulles ud fra 16. september 2026. Den bliver standardsiden for konsultationer 28. september 2026, og den gamle konsultationsside er planlagt til at blive udfaset i oktober 2026. Indtil da kan du skifte mellem de to versioner øverst på konsultationssiden. Denne artikel dækker begge versioner.
Du kan også oprette prisoverslagslister, der kan bruges som skabeloner til de mest almindeligt anvendte prisoverslag. I stedet for altid at oprette et ofte brugt prisoverslag fra bunden kan du oprette et nyt prisoverslag hurtigt ved at bruge en prisoverslagsliste som skabelon.
Ud over prisoverslagslister kan du bruge et eksisterende prisoverslag som skabelon til et nyt ved at kopiere et eksisterende behandlingsprisoverslag.
Indstillinger
Bemærk: Indstillingerne, der er angivet nedenfor, vedrører specifikt behandlingsprisoverslag. Mange andre indstillinger relateret til fakturering og økonomi generelt påvirker også behandlingsprisoverslag.
Vis estimeret forbrug i procent
Indstillinger > Generel > Afdeling > Indstillinger for afdeling > Vis estimeret forbrug i procent
Når prisoverslag bruges i konsultationer, kan det være nyttigt at se, hvordan de nuværende behandlingsomkostninger ligger i forhold til summen i prisoverslaget. Når denne indstilling er valgt, vises det procentvise estimerede forbrug på konsultationssiden.
Prisoverslagsgrænse i procent
Indstillinger > Generel > Afdeling > Konsultationens generelle info indstillinger > Prisoverslagsgrænse i procent
Med denne indstilling kan du vise en advarsel, når summen af behandlingsydelserne i konsultationen nærmer sig den estimerede grænse. Brugere advares, når der er mindre end denne procent tilbage i prisoverslaget. Hvis du fx angiver grænsen som 10, vises der en advarsel på konsultationssiden, når fakturasummen er på over 90% af prisoverslagets sum. Hvis du ikke ønsker nogen advarsel, skal feltet efterlades tomt.
Pris- og mængdeintervaller
Indstillinger > Generel > Afdeling > Indstillinger for afdeling > Aktiver pris- og mængdeintervaller på behandlingsestimater
Nogle gange kan omkostningerne ved procedurer som operationer ikke fastsættes, før proceduren er afsluttet. I de tilfælde kan du bruge denne indstilling til at vise omkostningerne som et interval.
Du kan også vælge, om omkostningsintervaller vises i én kolonne eller i separate kolonner. Indstillingen gælder separat for brugerfladen og udskrifter:
Brugerflade: Indstillinger > Generel > Afdeling > Indstillinger for afdeling > Vist layout for prisoverslag numerisk orden
Udskrifter: Indstillinger > Generel > Udskriftsindstillinger > Prisoverslag > Vist layout for prisoverslag numerisk orden
E-mail-besked til prisoverslag
Indstillinger > Generel > Udskriftsindstillinger > Prisoverslag > Individuel tekst i oveslags e-mail
Med denne indstilling kan du tilføje en brugerdefineret tekst, der medtages i e-mailen, når prisoverslag sendes via e-mail.
Prisoverslagstekst
Indstillinger > Generel > Udskriftsindstillinger > Prisoverslag > Vis prisoverslagstekst og underskriftslinje på udskrift og Prisoverslagstekst
Med disse indstillinger kan du tilføje en aftaleboks i prisoverslagets udskrift (PDF).
Rækkefølge på varer i prisoverslag
Indstillinger > Generel > Afdeling > Indstillinger for afdeling > Aktiver alternativ rækkefølge af varer på prisoverslag og fakturaer
Varer grupperes normalt i prisoverslag efter deres type, fx procedurer og medicin. Når denne indstilling er valgt, grupperes varerne ikke, men angives i den rækkefølge, de blev tilføjet til prisoverslaget. Indstillingen påvirker også regelmæssige fakturaer.
Afviste prisoverslagsvarer
Indstillinger > Generel > Afdeling > Indstillinger for afdeling > Aktiver afviste prisoverslagsvarer
Når denne indstilling er valgt, kan du markere varer som afvist af klienten i prisoverslaget.
CPR nr på udskrift af prisoverslag
Indstillinger > Generel > Udskriftsindstillinger > Oplysninger i sidehoved for afdeling > CPR nr
Når denne indstilling er valgt, vises klientens CPR nr i sidehovedet på udskriften af prisoverslaget. CPR nr skal først tilføjes i klientens profil.
